DEN PRAKTISKE INFORMATION, DU MANGLER

Hvem er det for, hvordan tilmelder jeg mig, hvornår er tilmeldingsfristen, hvornår starter det, hvem er lærerne, hvordan ser LTC ud, hvor kan jeg høre mere?

Alt det, har vi samlet svarene på lige her. Så er det bare at starte fra en ende af.

Hvem er det for?

Foråret 24 på LTC er for dig, der gerne vil blive klogere på din tro, dig selv og Gud - og brænder for at andre skal møde Jesus (men det behøver altså ikke være nogen stor flamme).

Du behøver ikke være særligt from, en fantastisk KFS-leder, en 12-tals type, en født evangelist, en udadvendt partystarter eller en tænksom filosof. Alt det, må du vildt gerne være. Men du er velkommen lige præcis, som du er.

LTC er først og fremmest et sted, hvor vi er på vej - sammen. Hvor der er plads til at lave fejl. Plads til at vokse. Og plads til at være dig.

Men er foråret 24 på LTC så for alle?

Ja! (og nej.)

Det er et forår for dig, der gerne vil lære, fordybe dig og tage skridt i din relation til Jesus - men som også har lyst til at udfordre dig selv og træde ud af undervisningslokalets trygge rammer.

Det er for dig, der gerne vil gøre en forskel. For dig selv. Og for de gymnasieelever, vi vil ud og gøre Jesus kendt iblandt.

Lyder det som noget for dig?

Hvornår starter foråret 24? (og hvornår slutter det?)

Torsdag d. 3 januar – fredag d. 17. maj - I alt ca. 4 1/2 måned.

Hvis du gerne vil se kalenderen for opholdet (f.eks. hvornår du sidder i et tog på vej tværs gennem Europa), kan du finde den foreløbige udgave her:

Kalender for foråret 24 på LTC.png
14,03 KB

Hvordan tilmelder jeg mig? (og hvornår er tilmeldingsfristen?)

Du tilmelder dig foråret 24 på LTC ved trykke på 'tilmelding' og udfylde tilmeldingsformularen. Du får tilsendt mere information om opholdet efter efterårsferien.

Vi lukker for tilmeldingen til foråret 24 den 22. oktober (mandag efter efterårsferien).

Hvordan ser LTC ud? (og hvem laver mad?)

LTC er et skønt sted! Placeret midt i noget af Danmarks skønneste natur i Ødsted, i nærheden af Vejle.

Den præcise adresse er: Ribevej 71, 7100 Ødsted.

Der er plads til 16 elever og alle har enkeltværelse. Og så er der også alt det andet sædvanlige. Men det er i virkeligheden meget nemmere at vise end at forklare – så se med herunder:

Hverdagen på LTC minder lidt om et kollektiv. Det betyder, at vi hjælper hinanden med alle de praktiske opgaver, og at vi selv sørger madlavning, rengøring af huset, havearbejde osv. Det lyder (måske) kedeligt, men de fleste konstaterer undervejs, at det er en virkelig hyggelig og lærerig del af at være på LTC.

Hvem er de ansatte?

Peter Leif Mostrup Hansen
peterleif@kfs.dk
61 78 15 87

Peter Leif er LTC's forstander. Det er ham, der i fællesskab med lærerstaben sætter retningen for LTC, og så tager han sig også af noget af undervisningen. Han er uddannet cand.theol. (teolog).

Jesper Smed Risbjerg
jesper@kfs.dk

Jesper er underviser på LTC. Han er også uddannet cand.theol. (teolog)

Nanna Gummesen Ellerbek
nanna@kfs.dk

Nanna er underviser på LTC. Hun er uddannet cand.psych. (psykolog)

Christina Schulz

Christina er husmor på LTC og koordinerer blandt andet mad og rengøring.

Hvor kan jeg høre mere om foråret 24 på LTC?

Du kan f.eks. følge os på Instagram og facebook, hvor du også kan få et indblik i hverdagen fra vores tidligere hold.

Du er også meget velkommen til at kontakte forstander Peter Leif enten på mail peterleif@kfs.dk eller mobil: 61 78 15 87